Første gang i akut psykisk krise

Hvis du oplever en psykisk krise for første gang, kan du med den rette hjælp hurtigt genvinde kontrollen over din situation og bevare din tilknytning til de ting, som du værdsætter, såsom arbejde, skole, familie og venner.

Mennesker, som oplever en psykisk krise for første gang i livet, er ofte kendetegnet ved, at de har et relativt velfungerende netværk, er i arbejde eller under uddannelse. Det er derfor vigtigt med en hurtig indsats for at bevare sine egne ressourcer, kompetencer og netværk samt få hjælp til at forstå samt håndtere krisen.

Oplever du en psykisk krise for første gang, kan du også forvente, at du med den rette hjælp hurtigt kan genvinde kontrollen over din situation. Du kan bevare din tilknytning til de ting, som du værdsætter, såsom arbejde, skole, familie og venner.